HVORDAN BLEV STRANDPARKEN BYGGET?

Projektet
Strandparken er et kunstigt landskab, skabt ved et af nordeuropas største inddæmnings-arbejder.Den er bygget i årene 1976-1979 og består af en 7 km lang strand med klitter, parkeringspladser, adgangsveje og kiosker. Mellem strand og bagland ligger 6 søer, der via slusebygningsværker står i forbindelse med vandet i Køge Bugt.
Der er tillige blevet plads til 4 nye lystbåde-havne som grønne ø-havne, i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige.
Foruden at være et stort rekreativt område for befolkningen i hovedstadsregionen er klitterne sammen med dæmningsvolde en effektiv sammenhængende kystbeskyttelse for baglandet.

Anlægget af Strandparken var begunstiget af, at der i løbet af dette århundrede havde dannet sig såkaldte barreøer, der bestod af sand, der var frigjort af brændingszonen. Ideen gik ud på, at bygge videre på disse øer dels ved udgravninger, hvor de nuværende søer ligger, dels ved at pumpe sand ind fra Køge Bugt.
Ideen med at skabe en kunstig strand ved inddæmning gik tilbage til 1936 og er dukket op flere gange siden da. Men det var først med dannelsen af interessentskabet Køge Bugt Strandpark i 1975, at projektet sprang fra tegnebræt til virkelighed.
Der blev indhentet myndigheds-godkendelser, ført forhandlinger med fiskerne i området, udarbejdet byplan-vedtægter og arbejdet blev udbudt i licitation.
I marts 77 kunne kontrakten med entreprenøren underskrives og arbejdet sættes i gang.
Ideen med at skabe en kunstig strand ved inddæmning gik tilbage til 1936 og er dukket op flere gange siden da. Men det var først med dannelsen af interessentskabet Køge Bugt Strandpark i 1975, at projektet sprang fra tegnebræt til virkelighed.
Der blev indhentet myndigheds-godkendelser, ført forhandlinger med fiskerne i området, udarbejdet byplan-vedtægter og arbejdet blev udbudt i licitation.
I marts 77 kunne kontrakten med entreprenøren underskrives og arbejdet sættes i gang.

Anlægsarbejdet
Første fase bestod i at skabe midlertidige nødhavne til de 1400 sejlbåde, der blev hjemløse under arbejdet. Næste skridt var at skabe underlag for klitvolde og adgangsveje. Det bestod af sand, der blev pumpet ind fra bunden af Køge bugt ved hjælp af såkaldte cuttersugere, der skar sandet fra havbunden og gennem lange rør pumpede sandet ind på plads. 50 meter strand pr. arbejdsdag i gennemsnit. Så fulgte uddybning af havnearealet til den store centerhavn og uddybning af søerne. Der blev bygget dæmninger i vandet, hvor havnene skulle placeres. Efter tømning for vand kunne der arbejdes traditionelt i tørlagt grube. Til havnemoler og dækmoler blev anvendt søsten. De sidste sten var det nødvendigt at hente i Skåne for at få nok.Der opstod mindre forsinkelser på grund af usædvanlig kraftig regn i efteråret 78. Der opstod også problemer med stenmolerne, da vinteren 78/79 blev streng og langvarig. Trods mange vanskelige vilkår lykkedes det at aflevere inddæmningsarbejdet i slutning af 1979 forsynet med veje, kiosker og toiletter. Og i juni 1980 kunne Strandparken indvies af daværende statsminister Anker Jørgensen.

Beplantning
Klitterne blev med hjælp fra Statsskovvæsenet tilplantet med 2,6 mio. hjælmelokker hentet fra Vestjylland, og øvrige arealer med 190.000 buske og træer. I de første par år fik planterne et tilskud af næringssubstrat og har siden bredt sig i langt større omfang end forudset. Det har ført til, at Strandparken nu har udarbejdet en plejeplan så væksten kan styres.
Vandløb - beskyttelse mod højvande
Tre vandløb i baglandet har udløb i Strandparken. Det er Store Vejleå med udløb i Ishøj Havn, Lille Vejleå med udløb i Hundige Havn og Fæstningskanalen ved Vestvolden med udløb i Holmesø og derfra til Brøndby Havn. Slusebygværker regulerer vandstanden og sørger for, at vandet kan løbe ud i bugten. Sluserne er suppleret med overfaldsbygvær-ker, der sikrer vandet afløb til søerne ved ekstreme højvandssituationer i åerne.









