PLANTERNE

STRANDKANTEN
I Strandparken er strandens planter tilpasset et saltpåvirket og omskifteligt miljø. En del har tykke blade og stængler, der kan optage vand, som formindsker saltets giftvirkning. Tangen er rig på næring, og i den vokser fx strandmælde. Tæt på vandet vokser også Strandarve, Sodaurt og Strandsennep.
 
KLITTERNE
I klitterne siver vandet hurtigt væk, derfor er planterne tilpasset et tørt miljø. Her holder hjelmplanterne på sandet, og Strand-Fladbælgens lange rødder suger vand dybt nede. Dens blade er dækket af et vokslignende lag, der hindrer fordampning.
 
LANGS KLITTERNE
Langs klitterne vokser Hunderose (Hyben) og Havtorn. I august/september er Hyben modne og i oktober/november lige efter den første nattefrost er Havtorn klar til at blive plukket. Det er frit at plukke til eget brug. Brug dem fx til dejligt hjemmelavet syltetøj eller desserter. Lad dig eventuelt inspirere her og her.
 
GRÆSAREALERNE
På græsarealerne bag klitterne er der ikke så meget næring i jorden. Her vokser ærteblomsterne som Gul Kløver og Rundbælg, som kan binde næring i form af kvælstof fra luften gennem deres bakterieknolde på rødderne. Hvor der er mere salt i jorden findes bl.a. Strand-Tusindgylden og Jordbær-Kløver. På græsarealerne kan du også finde Maj-Gøgeurt og Ringplettet Gøgeurt. De blomstrer i juni/juli – og findes især på græsarealerne syd for Greve Marina.
 
SØBREDDERNE OG HAVNENE
Ved søbredderne og langs havnene blomstrer Strand-Asters sidst på sommeren. Langs søerne kan du også møde den godt 2 meter høje Strand-Kvan, som ikke må plukkes. Kvan forveksles ofte med den giftige Kæmpe-Bjørneklo. Der findes Bjørneklo i området, men de bekæmpes til stadighed, så der vil kun være få.
 
Bag Søerne Jægersø og Lille Vejle Sø ved Ishøj og Hundige Strand findes et stort rørskovsområde.
 
SKOVENE
Langs hele Strandparken findes skovområder med Eg og Fyr. Særligt i skovområdet mellem Jægersø og Lille Vejle Sø findes den fredede orkidé Skov-Hullæbe. Den bestøves af hvepse, der bliver tiltrukket af blomstens nektar.
 

AKTIVITETER

BEACHVOLLEY
Strandparken giver også mulighed for en beachvolley kamp. Om sommeren er der opsat et beachvolleynet ved Vallensbæk Strand og ved Ishøj Strand.

Nettet benyttes flittigt, og vi har helt undgået hærværk. Nettet nedtages hvert år omkring 1. september og opsættes igen den kommende sommer. 

LØB
Området er fantastisk til en løbetur. De lukkede stisystemer giver mulighed for at vælge sin helt egen rute – lang eller kortere. Og der er meget at se på undervejs, både natur og dyrelivet giver masser af inspiration på turen.

Vil du gerne løbe sammen med andre, så løber Greve Trim både forår og efterår i området. Starten går fra Hundige Strand, Klithuset. Læs mere hos Greve Trim

CYKLING
Oplev Strandparken på cykel. Der er gode cykelstier over det hele. Turen på cykel bliver en særlig smuk og spændende oplevelse, hvis du slår nogle slag ud og ind mellem de mange søer undervejs. Ved broerne kommer du tæt på det brogede liv af ænder og andre vandfugle. Men husk at holde dig på cykelstierne. Der må ikke cykles udenfor de afmærkede stier.

Tre af Danmarks nationale cykelstiruter går gennem Strandparken.

RIDNING
Om sommeren dvs. i perioden fra den 1. maj til den 31. august må man ikke ride på stranden.

Men hele efteråret, vinteren og det tidlige forår er der mulighed for at ride en tur i strandkanten. Du må ride i strandkanten fra den 1. september til den 30. april.

Der er ingen ridestier i Strandparken, og der må ikke rides på cykel- og gangstierne i Strandparken. For at komme til stranden med heste kan man trække hesten i kanten af stierne ned til stranden.

 

GRILL, BORDE og BÆNKE

På disse pladser er der også mulighed for at grille, og der er enkelte legeredskaber til børnene så alle kan få noget ud af en picnic i Strandparken.

Pladserne anvendes også af mange børnehaver og skoler til kortvarige udflugter.

SEJLADS

Er du til sejlads, så kan en tur langs strandene være dejlig. Men hvad enten du er i båd eller på vandscooter, så vis hensyn. Generelt skal du holde en afstand på 300 meter fra kysten – på nær transport ud fra 300 meter zonen, som skal foregå vinkelret på kysten, med en hastighed på max. 5 knob.
 
Vis altid hensyn til badegæster og andre, der måske ikke har så travlt. Hold udkig og pas på ”bløde trafikanter” som kajakker og robåde. Kom sikkert ud, nyd sejlturen, og kom sikkert hjem. Læs mere på Søsportens Sikkerhedsråd.
 
Du må ikke sejle i motorbåd på søerne uden særlig tilladelse.
 
KANO OG KAJAK
Du kan ro og sejle i kano eller kajak på søerne eller på havet. Der er rig mulighed for at prøve kræfter med de forskellige ting. I havnene findes klubber, som tilbyder undervisning, ture og leje af det udstyr, som du har brug for. Og skilte viser, hvor du frit kan udfolde dig uden at forstyrre fugle og badegæster.
 
NYTTIGE LINKS
Her får du en oversigt over, hvor du kan henvende dig for leje af udstyr, kurser m.v.
 

GOPLER

Vandmænd og brandmænd i havet
Undgå gopler med farve - så undgår du brandmænd.

Vandmænd (Aurelia aurita) er glasklare. Vandmandens nældeblærer brænder ikke mennesker. Hunnen kan have rødlige æg, så den kan du let forveksle med en brandmand. På billedet ser du en hun-vandmand med æg og en uden, og endelig ser du den røde brandmand. Du kan læse og se mere om vandmænd og brandmænd her.
 
 


Brandmænd
Ved de danske kyster lever der brandmænd - en rød (Cyanea capillata) og en blå (Cyanea lamarckii). Tentaklerne bruger brandmanden til at bedøve og fange krebsdyr og mindre fisk. Ved kontakt med mennesker giver tentaklerne en brændende fornemmelse i huden. Brandmanden befinder sig ofte ved vandoverfladen, hvor de næsten usynlige tentakler kan komme i kontakt med badegæster. Der er således god grund til at holde afstand til brandmanden.

Goplen er særlig hyppig ved kysterne i sensommeren og ved fralandsvind, når det varme overfladevand føres til havs af fralandsvinden, erstattes det af nedefra-kommende koldere vand, som brandmænd foretrækker – og derved dukker flere brandmænd op ved kysten.
 
Førstehjælp
Tentaklernes kapsler med gift brister ved tryk, så derfor skal I undgå at trykke på huden. Skyl forsigtigt giften af huden i havet med det samme. Hvis dette ikke lykkes, kan I skrabe giften væk fra huden med en barberskraber (alternativt en kniv, et kreditkort, en ispind eller lignende).

Huden bør ikke skylles med ferskvand, da det får kapslerne til at briste og frigive giftstof på huden. Derimod kan I bruge eddike til at skylle huden. Når alt giftstof er fjernet fra huden, kan I lindre den brændende fornemmelse med en lokalbedøvende creme.

Kilde: Patienthaandbogen.dk

LIVREDDERORDNING

Strandparken har aftale med Tryg-fondens livredningstjeneste om livredning. Trygfondens livreddere er veluddannede og har rådighed over det mest moderne udstyr.

Trygfondens egne karakteristiske livreddertårne står på strandene. Om vinteren opbevares de af Strandparken.

Livredderne er normalt på deres post dagligt fra kl. 11 - 19, og som regel er hver post bemandet med 2 livreddere. Livredderne har bil og båd til rådighed.

Livredderne hejser det internationale rød-gule flag som tegn på, at der er livreddere til stede. Normalt sættes et lignende flag ca. 100 m på hver side af livreddertårnet for at markere det område, som livredderne dækker.

Livredderen sørger desuden for at flage med et rødt flag, hvis man af en eller anden grund ikke bør bade fra stranden den dag. Det røde flag vil normalt anvendes på strande, hvor man kan risikere kraftig understrøm, hvilket ikke sker i Køge Bugt, eller efter kraftig nedbør, hvis der er fare for forhøjet indhold af colibakterier og endelig ved fare for giftige blå-grøn alger.

På kortet herunder kan du se hvor der er livredertårne, trekantsposter samt stedbetegnelser langs vandet. Klik på det for printervenlig version.

ANALYSER OG PROFILER

AKTUELLE BADEVANDSDATA
Der tages prøver af badevandet ved de 4 store strande i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige. Der udtages prøver 1 gang om ugen fra medio maj til september. Resultaterne skrives løbende ind i skemaer, som kan ses på opslagstavlerne ved kioskerne.

Desuden kan du se de aktuelle resultater for de 4 strande i PDF-fil nederst her på hjemmesiden.

Prøverne analyseres for colibakterier og enterokokker og skal holde sig inden for nogle vejledende grænseværdier og må ikke overskride nogle maksimale grænseværdier for ikke at udgøre en sundhedsrisiko.

Badevandskvaliteten ved strandene i Strandparken er efter den nye badevandsbekendtgørelse klassificeret som "Udmærket", "God" på baggrund af badevandsanalyserne fra 2010-2013. Badevandet har gennem mange år svinget mellem ”Udmærket kvalitet” og ”God kvalitet” i forhold til EUs klassifikation i 4 klasser fra Udmærket, God, Tilfredsstillende og Ringe kvalitet.

Kravene i forhold til badevandsbekendtgørelsen og EUs krav er:

Parameter - bakterietype

Udmærket kvalitet

God kvalitet

Tilfredsstillende kvalitet

Escherichia coli (e-coli) antal pr. 100 ml vand

250

500

500

Intestinale enterokokker antal pr. 100 ml vand

100

200

185

Udmærket og God kvalitet bedømmes ud fra 95-percentilen, mens Tilfredsstillende kvalitet bedømmes ud fra 90-percentilen.

2014
På baggrund af badevandsanalyserne fra 2010-2013 er Vallensbæk Strand og Hundige Strand klassificeret som Udmærket, mens Ishøj Strand og Brøndby Strander klassificeret som God.

Man kan se mere om badevand på Styrelsen for Vand og Naturforvaltnings hjemmeside

STRANDPROFILER I STRANDPARKEN
I henhold til badevandsbekendtgørelsen og EU's badevandsdirektiv, skal kommunerne inden badesæsonen udarbejde badevandsprofiler for alle strande. Badevandsprofilerne indeholder oplysninger om strandens geografiske, fysiske og hydrologiske forhold, samt ikke mindst om badevandets kvalitet og eventuel risiko for forskellige typer af forureninger.

Badevandsprofilerne for Strandparkens strande er udarbejdet af Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve Kommuner og kan ses som PDF-filer herunder.
 

KONTAKT

STRANDPARKEN I/S
Baldersbækvej 6
2635 Ishøj
 
SEKRETARIATET
Telefon: 43 57 77 56
 
DRIFTSTELEFON
Telefon: 22 33 22 29
Skovvej 44
2635 ishøj
 
EAN nr. 5798008983726
CVR nr. 26352843

TILBLIVELSEN

I Strandparken er der tillige blevet plads til 4 nye lystbådehavne som grønne ø-havne i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige.
 
Foruden at være et stort rekreativt område for befolkningen i hovedstadsregionen er klitterne sammen med dæmningsvolde en effektiv sammenhængende kystbeskyttelse for baglandet.
 
Anlægget af Strandparken var begunstiget af, at der i løbet af dette århundrede havde dannet sig såkaldte barreøer, der bestod af sand, der var frigjort af brændingszonen. Ideen gik ud på, at bygge videre på disse øer dels ved udgravninger, hvor de nuværende søer ligger, dels ved at pumpe sand ind fra Køge Bugt.

Ideen med at skabe en kunstig strand ved inddæmning gik tilbage til 1936 og er dukket op flere gange siden da. Men det var først med dannelsen af interessentskabet Køge Bugt Strandpark i 1975, at projektet sprang fra tegnebræt til virkelighed.

Der blev indhentet myndighedsgodkendelser, ført forhandlinger med fiskerne i området, udarbejdet byplan-vedtægter og arbejdet blev udbudt i licitation.

I marts 77 kunne kontrakten med entreprenøren underskrives og arbejdet sættes i gang.

 
BEPLANTNING
Klitterne blev med hjælp fra Statsskovvæsenet tilplantet med 2,6 mio. hjælmelokker hentet fra Vestjylland, og øvrige arealer med 190.000 buske og træer. I de første par år fik planterne et tilskud af næringssubstrat og har siden bredt sig i langt større omfang end forudset. Det har ført til, at Strandparken nu har udarbejdet en plejeplan, så væksten kan styres.

 

VANDLØB - BESKYTTELSE MOD HØJVANDE
Tre vandløb i baglandet har udløb i Strandparken. Det er Store Vejleå med udløb i Ishøj Havn, Lille Vejleå med udløb i Greve Marina og Fæstningskanalen ved Vestvolden med udløb i Holmesø og derfra til Brøndby Havn. Slusebygværker regulerer vandstanden og sørger for, at vandet kan løbe ud i bugten. Sluserne er suppleret med overfaldsbygværker, der sikrer vandet afløb til søerne ved ekstreme højvandssituationer i åerne.

Sider

Abonnér på Strandparken RSS