Tilbage til forsiden
Printvenlig side Print
Sidst ændret: 03-02-2012
 
Strandparken I/S

Sekretariatet:

Telefon : 43 57 77 56
strandparken@ishoj.dk

Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

Driftsfunktionen:

Telefon : 43 73 42 31
Mobil : 22 33 22 29

Skovvej 44
2635 Ishøj

EAN nr: 5798008983726
CVR nr: 26352843

BADEVAND

Badevandsvarsling i Strandparken 

På hjemmesiden  www.oresund.badevand.dk  kan du fra 01.06.2011 se badevandsudsigten inden du tager til stranden i Brøndby,    Vallensbæk eller Ishøj. På hejmmesiden ser du et kort med grønt flag, hvis badevandet er fint og et rødt flag hvis badning frarådes.

Når vejret er til en badetur, kan man ikke vælge et bedre sted at opholde sig end i Strandparken. De brede hvide sandstrande giver rig mulighed for leg og afslapning imellem badeturene, og vandet er som regel klart og indbydende langs hele kystlinien med en fin jævnt skrånende sandbund, der gør det let for alle at komme i vandet.

I pålandsvind kan vandet se grumset ud, fordi bundsandet ophvirvles i vandet. Der kan også skylle tang ind på stranden. Tang og uklart vand som følge af pålandsvind er i sig selv helt ufarligt, og man kan som regel komme forbi det ved at benytte strandenes badebroer.

Aktuelle badevandsdata

Der tages prøver af badevandet ved de 4 store strande i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige. Der udtages prøver 1 gang om ugen fra maj til september . Resultaterne skrives løbende ind i skemaer, som kan ses på opslagstavlerne ved kioskerne. Som noget nyt offentliggør vi også resultaterne for de 4 strande løbende her på hjemmesiden.

Prøverne analyseres for colibakterier og enterokokker og skal holde sig inden for nogle vedledende grænseværdier og må ikke overskride nogle maksimale grænseværdier for ikke at udgøre en sundhedsrisiko.

Badevandskvaliteten ved strandene i Strandparken er efter den nye badevandsbekendtgørelse klassificeret som "Udmærket", "God" eller "Tilfredsstillende" på baggrund af badevandsanalyserne fra 2007-2010. Badevandet har gennem mange år svinget mellem ”Udmærket kvalitet” og ”God kvalitet” i forhold til EUs klassifikation i 4 klasser fra Udmærket, God, Tilfredsstillende og Ringe kvalitet. 
  
Kravene i forhold til badevandsbekendgørelsen og EUs krav er:
Parameter - bakterietype Udmærket kvalitet God kvalitet Tilfredsstillende kvalitet
Escherichia coli  (e-coli)  antal pr. 100 ml vand
250 500 500

 Intestinale enterokokker antal pr. 100 ml vand

100

200

185

Udmærket og God kvalitet bedømmes ud fra 95-percentilen, mens Tilfredsstillende kvalitet bedømmes ud fra 90-percentilen

Blå Flag kan fra 2012 opnås, hvis man opfylder kravet til Udmærket kvalitet. 

2010

På baggrund af badevandsanalyserne i 2011 har Strandparkens kommuner valgt at ansøge om Blå Flag i 2012. Formentlig kan Brøndby Strand og Hundige Strand få Blåt Flag og muligvis også Vallensbæk Strand, men ikke Ishøj Strand.

De Blå Flag i 2012 gives på baggrund af resultaterne i badesæsonen 2011 og her der udtaget ialt 88 prøver ved de 4 strande.  Badevandsanalyserne gav 9 overskridelser i Ishøj, 3 i Vallensbæk, 4 i Hundige og 1 i Brøndby. Der var 1 overskridelse større end 2000 e-coli. Det var i Brøndby på 3500 e-coli.

Tidligere år blev værdier over 100 e-coli pr. 100 ml vand betragtet som overskridelser, men med det nye badevandsdirektiv og ændrede kriterier for Blå Flag er grænsen for overskridelser ændret til 250 e-coli pr. 100 ml. vand. Ved beregningerne af kvalitet blev tidligere accepteret 20 % overskridelser, mens det med de højere grænseværdier kun er ca. 5 % overskridelser.

Brøndby Strand har haft 1 overkridelse på e-coli og 0 på enterokokker
Vallensbæk Strand har haft 0 overkridelser på e-coli og 3 på enterokokker.
Ishøj haft 7 overskridelser på e-coli og 2 på enterokokker. 
Hundige Strand haft 1 overskridelse på e-coli og 3 på enterokokker.


Man kan på Naturstyrelsens hjemmeside http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Badevand/  se mere om badevand.




 

CMS med søgemaskineoptimering og ehandel